OPDATERING, 12.53:
Christine klarer igen frisag på vejen hjem mod København. Via stærkt parlamentarisk arbejde låner hun en medstuderendes ekstra-kort, og udgiver sig for at være en anden. Moralsk dybt forkasteligt. men en nødvendighed for livets fortsatte gang. "Det rør mig ikke at jeg har snydt" siger Christine, og rumler videre mod hjem.
**********************
Sjældent har jeg set en medpendler være så overrasket, og skuffet over sig selv som Christine. Hun kan ikke finde sit pendlerkort i pungen. Klokken er ikke langt over 7.30 inden konduktøren med klar røst gjalder ”Godmorgen. Må jeg se kort eller billet?”. Christine svarer ”nej”.
Så følger en ordstrøm med en tæthed ikke set siden Busta Rhymes udgav Gimme Some Mo’ om en fitnesstaske, et pendlerkort taget op af pungen, en praktisk foranstaltning, en syg moster og noget med Fanden og hans pumpestok. Der udveksles blikke. Et overbærende og et nervøst. Et sagte suk som indløb, og så kommer belæringen. Jeg smiler lidt mens de forventede moraler klasker ned over en ydmyg Christine.
”Du skulle faktisk have en afgift på 750,-. Derefter skulle du op på billetkontoret, og derefter ville du få annulleret afgiften, og få et administrationsgebyr på 100,- at betale.” kom det fjerlet fra konduktøren.
Dummebøde i offentligt regi – slask. Christines øjne bliver tomme. Budgettet til de to næste drinks i byen glider ud i glemslen. Fortvivlelsen fylder kupeen. Men konduktøren har allerede fået sin kontrolafgift. Hun ville bare se en pendler orme sig, og det kom hun flot i mål med. Det ender med et sødt smil fra begge, et klap på skulderen til Christine og et venligt ”Husk det næste gang”. Christine svor at ”det skulle hun nok”. Vi får at se.
Tilbage til Christine danser de to Long Island ice tea, og gensynsglæden er stor, men fristen er kort. Hun skal også hjem i dag. Klarer hun mon ærterne på vejen tilbage til hovedstaden? Følge med her på kanalen!
JSL
Ingen kommentarer:
Send en kommentar