I kender den alt for godt. Jeg snakker om den stressede morgen, der sniger sig ind på os engang imellem. Her til morgen blev jeg ramt. En alt for tidlig vækning af postbuddet, en lovløs cykelkæde, en irriterende ladcykel der spærrede hele cykelstien og ikke mindst: DEN DUMME KONDUKTØR.
Ham kender I også alt for godt (der skal ikke nødvendigvis lægges noget i konduktørens køn). Han har selv haft en dårlig morgen, og nu skal den dårlige morgen med på arbejde som gæst. Det er ham, der ikke tolerer den mindste afvigelse i billetten, ham der bliver sur over et par sko på sædet. Det er ham, der surmuler og spreder den dårlige stemning. Men som i en hver anden historie om skurke, kommer helten til undsætning (fanfare tak!).
Her er han – DUNCAN H. Den glade, humoristiske mand, der spreder glæde. Den glæde der er hans brændstof. En uskyldig joke om et kikset billede på uddannelseskortet og en frembrusende, upassende natur. That’s how we like ’em. Han er en af hverdagens helte. En almindelig borger der passer sit, men som i en pludselig forvandling, kan redde dagen. han kan tilintetgøre den onde konduktør og den dårlige morgen med en fuldstændig overrumplende bemærkning. En sand legende.
Vi værdsætter selvfølgelig sande helte her på ingenpladsbillet.dk, og vi vil stræbe efter at få et interview og et billede med den travle helt.
M.Buttler
Ingen kommentarer:
Send en kommentar