onsdag den 7. december 2011

Ekstra liv til ingenpladsbillet.dk

Tekniske problemer er roden til alt ondt. Det ved vi nu på ingenpladsbillet.dk. Når nu sandheden skal frem, og det skal den, så har redaktionen været underdrejet af travlhed, og øvrige studierelevante aktiviteter.

DSB har gjort sig så heftigt bemærket i medierne på det seneste, men vi har ikke gjort noget ved det. Vi efterstræber at tage fat i rette vedkommende, og fortælle alt om det her på kanalen.

KONTANT tog 6/12 fat i DSB angående deres slendrian med uddannelseskortene. Kort der ikke kommer frem, uendelig sagsbehandling og afvisninger af berettigede ansøgere.

Se afsnittet fra 6/12 om uddannelseskortet her

Vi har ladet utallige aflysninger grundet IC4 fadæsen passere, uden at revse. Mangel på afgange har ramt os pendlere lige hvor det gør mest ondt - I logistikken. Fordømte aflysninger!

Regeringens billige billetter er også droppet, der er (planmæssige) stigninger forude på alle ruter. Fordømt!

Værst er det dog at salgsvognen ikke kørte med kaffe på formiddagens tur til Odense. 15 pendlere tænkte samstemmigt: "Fordømt".

Ingenpladsbillet.dk er tilbage efter en kort slumren, og vi har stadig ambitioner om at underholde.

Mange whoop whoop,
JSL

Ps. Interviewet med Duncan er stadig på vej. Morten Buttler har ballade med ledningerne, men er pt. i gang med at læse manualen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar